Makeup tips og tricks

Som I sikkert har set fra titlen, så kommer dette indlæg til at handle om forskellige tips og tricks inden for makeup. Jeg har længe tænkt på om man kunne bruge nogle produkter til flere forskellige ting eller genbruge dem.

Nogle ting så som mascarabørster kan genbruges. Udover til mascara bruger jeg også børsten til mine bryn – efter jeg har opbrugt en mascara og har renset børsten. Nogle gange, når min mascara klumper bruger jeg den også til at få klumperne væk – selvom den mascara jeg bruger ikke skulle klumpe, så gør den det nogle gange når jeg får for meget på vipperne.

CIMG2219

Til tider kan jeg også finde på at bruge en mørk eller en brun øjenskygge til mine bryn, hvilket jeg synes er meget bedre end en brynblyant, plus det er billigere, da man ikke behøver de enormt dyre skygger. Hertil bruger jeg en børste med en skarp kant – gerne en der er trekantet, da det er nemmere at få fyldt brynene ud.

CIMG2233

Lipblams er et produkt som ikke kun kan hjælpe med at fugte læberne. De kan også hjælpe under ens øjne, hvis huden er meget tør. Så et ekstra plus til lipbalms også!

CIMG2224

Vil du gerne have dine øjne til at se større ud så brug en hvid eyeliner på den våde kant ved de nederste vipper. EN hvid eyeliner kan faktisk også bruges som high-lighter ved brynene. En lille regel som jeg tit går efter er, at hvis du har meget øjenmakeup på så hold det lidt nede med læbestiften. Måske bare en nude-farvet. Og hvis du har en knaldrød læbe en dag, så hold lidt igen med de forskellige øjenskygger.

download

Jeg orker ikke mere..!

Som årene er gået har jeg været igennem en masse. En af de mange tusind ting er mobning. Mobning er og bliver det værste man kan blive udsat for. Ikke bare fordi man bliver langsomt brudt ned, men man bliver også ødelagt. Ikke kun fysisk, men også psykisk. Jeg er endt med at tænke i de samme baner som dem, der har mobbet mig.

Jeg har altid været hende den forsigtige, som altid har gemt sig på sit værelse – i hvert fald uden for rækkevidde for sine medmennesker. Måske det har været det dummeste jeg nogensinde har gjort, men det har også været med til at gøre mig til den person jeg er i dag!

Jeg går tit og tænker over fortiden. Jeg vender og drejer forskellige situationer på alle mulige måder der er. Jeg prøver tit at finde en løsning på alle andres problemer, før jeg egentligt begynder at tænke over mine egne. Nok fordi jeg er lidt ligeglad med mig selv. Alt hvad jeg ønsker er, at mine medmennesker er glade og har det godt. Først når det er sket begynder jeg at tænke på mig selv.

På en eller anden måde er det godt at kunne tænke på sine medmennesker, men nogle gange kan ens eget liv være meget – og jeg mener rigtig meget – vigtigere end andres. Det, at man har det godt med sig selv. Tør se sig selv i øjnene og tænke: “Jeg kan godt”. Når jeg kan det, så ved jeg, at jeg har det godt!

Livet handler om, at man har det godt, men der er op- og nedturer. Livet er en rutchebane. Nogle gange går det rigtigt godt og andre er jeg ved at bryde sammen. Jeg er ved at få nok, af at folk skal behandle hvert eneste menneske på hver sin måde! Tag dog og vær venlig – selvom om du hader personen.! Det kommer man længst med!

“Behandl andre som du selv vil behandles!”

PicMonkey Collage

Tetid #6 – Hvad så om 10 år?

Her den anden dag, så jeg den her video om, hvor vigtig fremtiden var for denne her person, eller i hvert fald, hvordan tiden skulle bruges. Om 10 år er jeg i slutningen af 20’erne, det er jo helt sindsygt. Prøv selv at tænke over det, bare et minut eller to. Hvor er jeg om 10 år?

Om 10 år håber jeg, at jeg laver det, som jeg holder mest af at lave, måske er jeg lige blevet færdiguddannet. Måske er jeg lige blevet gift med verdens bedste mand? Who knows?

Jeg ved ikke, hvad jeg vil komme til at lave om 10 år, men alt hvad jeg allerede ved er, at jeg vil nyde livet mere end 110 %, jeg vil have skabt min helt egen verden af venskaber og helt unikke oplevelser. Lige nu er jeg snart færdig med det første år på gym, og jeg tiden er da gået hurtigt. De næste mange år vil stå på at færdigøre gymnasiet efterfulgt af universitet, måske først et sabbatår eller to?

Når jeg så småt tænker tilbage på de 10 år der lige er forsvundet, har der både været gode og dårlige og vidunderlige situationer. Jeg ved endnu ikke, hvor vil jeg være om ti år. Måske flyttet til storbyen eller flyttet på landet, måske er jeg flyttet til et helt nyt land. Alt, hvad jeg håber på er, at jeg lever et lykkeligt liv!

PicMonkey Collage

Hvad laver du om 10 år?

Favoritter i marts..!

Marts måned har været en henrivende måned. En periode med opturer og nedturer, men alt i alt, har det været en god måned. Måneden har været en del presset især fra skolens side – en del afleveringer – men der bliver desværre ikke færre de næste par år.

Nu hvor måneden er snart er ved at nå sin ende, tænkte jeg – for at holde traditionen tro -, at jeg ville vise jer, denne måneds favoritter, eller bare de ting og produkter som jeg har haft mest glæde af her på det seneste.

CIMG2172 CIMG2186 CIMG2192 CIMG2197 CIMG2208 CIMG2209

Cosy days…

Hold da op, hvor jeg dog bare elsker det her vejr! Solskin, lyseblå himmel og ingen skyer! De sidste par dage har været rolige og afslappende – dog med en del afleveringer – men primært har jeg bare været her hjemme og har passet og plejet mig selv, hvilket har resulteret i et par dage med løst siddende tøj – men man kan stadig have afslappende tøj på og føle sig pæn og lækker på samme tid, ikke?

Jeg ved ikke om I kender det, at man føler sig nøgen, selv om man egentligt har tøj på? Nu hvor jeg har haft et par off-dage, så har make-uppen været sat på hylden for en tid, hvilket er godt nok, men gud, hvor jeg føler mig udsat, da jeg normalt ikke viser mig til omverdenen uden make-up, men det er vel noget man må vende sig til ikke? For som de fleste siger: “Du er meget pænere uden”!

CIMG2149CIMG2146