Be greatful

Jeg ved ikke med jer, men jeg har det nogle gange som jeg tager livet forgivet og egentligt ikke tænker over de ting, der måske skulle tænkes lidt mere over. Til tider kan jeg sidde og virkelig føle, at jeg egentligt ikke har fortjent de ting, som jeg har. Jeg har også dage, hvor jeg virkeligt hader mig og egentligt ikke rigtigt har lyst til noget som helst. Og når jeg så har det sådan, har jeg det med at “straffe” mig selv. Selvom jeg egentligt ikke gør det med bevidst så får jeg det på en måde bedre ved at føle, at jeg er nødt til at kæmpe lidt mere, og så kan jeg blive ved på den måde i jeg ved ikke hvor lang tid. Men sådan skal det jo ikke være. Der er ingen, der har fortjent at have det sådan, selvom jeg godt kan føle, at det er det jeg har fortjent, for at tage de små glæder jeg har i livet forgivet, men ja, det er sådan jeg er.

   Men, hvad er et godt liv egentligt? Jeg kan ikke svare på det, for indtil videre så ved jeg det ikke. Jeg kan ikke sige, at hvis du gør sådan og sådan, så får du det godt eller på den her måde får du et perfekt liv. I det hele taget så gælder det om, at man skal lære af de mange fejl, som vi begår her i livet. Måske det føles rigtigt i starten, men senere hen føles det forkert? Det er kun dig selv, som kan bestemme, hvordan det føles og om det er rigtigt, fordi ikke alle føler det samme om de samme ting.

   Livsglæde er noget jeg har fået som tiden er gået, eller det er i hvert fald noget jeg ved, at jeg vil finde på et tidspunkt. Måske i morgen eller om 10 år?

  Når jeg har det godt, så har jeg det med at være mere taknemlig for de ting som jeg har fået. Nogle gange så glemmer jeg bare at vise det – især glemmer jeg at fortælle de personer som betyder sindsygt meget for mig, at de faktisk er nogle som jeg ikke ønsker ud af mit liv, fordi de er med til at fuldføre det. De er med til at gøre mig til hende jeg er. Selvom jeg tit glemmer det. Der er specielt to personer som gør, at jeg føler mig virkelig og måske jeg skulle takke dem for det engang i morgen, eller bare når jeg ser dem?

   Det er ikke alting, man har lyst til at være taknemlig for, men når man så tænker tilbage på de ting , kommer jeg i hvert fald til at tænke, at det måske var okay, det jeg gjorde den gang, men hvem ved?

   Det vigtigste er, at man husker ikke at tage livet forgivet og nyde det, for man ved aldrig, hvornår ens sidste dag er kommet.