Tetid #8 – accepter dig selv

Sikke lang tid siden. Lige nu sidder jeg og nyder stilheden før stormen, da eksamens perioden bliver skudt i gang om ikke så længe. Lige nu er jeg ved at skrive min dansk-historie-opgave, bedre kendt som DHO og efter det skal jeg i gang med et AT-projekt i musik og engelsk. Efter de to opgaver har jeg en lille uges læseferie, hvorefter sommerferien begynder!

Tænk at det snart er mere end et halvt år side jeg oprettede bloggen – tiden er virkeligt gået hurtigt. Jeg må indrømme at det indimellem så har det ikke været nemt. I den seneste tid, så har mit liv rent ud sagt været en rutchebanetur, hvor alt er gået fra at have været fantastisk til at alt er blevet revet fra hinanden i vindene har blæst dem væk fra hinanden – og det har taget så lang tid at få det hele samlet igen, længere tid end det tog for det hele at blive revet fra hinanden.

Jeg ved ikke med jer, men jeg synes, at det er vigtigt at være sig selv og tænke over de ting som betyder noget for én som person, men jeg har det selv tit med at få skubbet mine egne følelser væk og så tænker jeg på alle andre før mig selv – måske ikke det bedste at gøre, men det ske af og til.

Når jeg tænker over tingene der bliver sagt til mig tager jeg dem personligt, jeg får alt det positive vendt om til noget kritik imod mig, selvom det egentligt ikke er. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke føler at det passe, men engang imellem tager jeg mig selv i at tænke nogle dumme tanker om mig selv.

Jeg har altid haft det svært med at acceptere mig selv som hende jeg er. Måske fordi jeg ikke har lyst til at være hende? men ja, jeg ved ikke hvorfor, men det sker.

Jeg øver mig tit i at kunne huske forskellige citater fra bøger. Sådan nogle citater som betyder noget for mig. Til tider kan jeg også – imod min egen vilje – lade være med at tage makeup på selvom jeg ved at jeg skal op på gymnasiet, hvor vi er omkring 800 personen. Jeg gør det for at lære mig selv, at jeg ikke behøver at bruge makeup, for før sommerferien 2014 brugte jeg intet, kun til særlige begivenheder.

Tænk, at det i denne verden er blevet så svært at acceptere sig selv og elske sig selv, men jeg prøver og til tider virker det bedre end andre. Her den anden dag blev jeg færdig med at læse Som Stjernerne på Himlen af Jennifer Niven. Det er en helt fantastisk bog, som har den bedste slutning. Helt klart en bog som kan anbefales. Nå men sagen er, at på den aller sidste side skriver forfatteren noget om selvmord – hvilket er et stort emne i bogen – hvorefter hun slutter med:

Hvis du tror, der er noget galt, så sig det til nogen.
Du er ikke alene.
Det er ikke sin skyld.
Der er hjælp at hente.

Det kan godt være, at du føler dig alene, men det er du ikke!