Alle har dage, hvor de føler sig ubrugelig og uvirkelig, men så længe vi tænker på, at det er os som er heltene i vores eget liv, så skal det nok gå.

Til hverdag hader jeg at stå tidligt op, men ikke i dag, selvom jeg så Eurovision Song Contest det meste af natten. Det gode ved at være oppe før alle andre er, at man har huset for sig selv – der er en slags ro over det. Især når man kan høre fuglene fra de åbne vinduer.

Det, at hele huset er stille, fylder mig med en eller anden slags fred. Jeg bliver mere afslappet og tænker ikke nær så meget over de forskellige ting, som jeg til dagligt tænker over.

Til hverdag er der nogle bestemte tanker som altid kommer tilbage – lige meget om jeg har det godt eller alt er ved at falde fra hinanden. Tanker om, hvordan jeg skal klarer den kommende dag og om jeg stadig vil være til stede om aftenen. Jeg ved ikke, hvad det er der gør, at jeg tænker sådan, men ja, det er jo på den måde min hjerne har lyst til at virke.

Her i formiddag gik det op for mig, at det faktisk ikke kun er mig, der har det dårligt med sig selv og livet. Til tider så har jeg nogle fantastiske dage og andre, hvor jeg helst vil være blevet hjemme under dynen – hvilket nogle dage har overtalt mig til at blive hjemme og bare have ondt af mig selv. Men sådan skal det jo ikke være. Jeg har ikke lysten til at skulle være hjemme og lave ingenting. Til tider så svigter kroppen altså og de skæve tanker overtager. Det er tit på de her tidspunkter, hvor jeg egentligt ikke kan mere og overvejer lidt af hvert.

Det her indlæg skulle egentligt have været oppe søndag aften, men i stedet for kommer det op her til aften. Jeg ved ikke, hvad det var, som stoppede mig fra at dele det, måske fordi jeg føler, at en stor del af mig kommer frem, altså, hvordan jeg virkeligt har det med livet og sådan.

Ikke, at der er kommet noget nyt frem, men bare det, at jeg nævner det sådan lige frem. Det var egentligt ikke min plan, at jeg ville skrive det lige nu, men ja, frem kommer alting. Det er bare lige hvornår.

Efter at have gået igennem en del her på det seneste, er jeg blevet enig med mig selv i, at der skal ske ændringer i den måde jeg tænker på og den måde jeg reagerer på. Måske er det på tide, at der sker noget? At jeg begynder at tage mig sammen og virkelig råber efter hjælp, når jeg har brug for det? Men jeg er jo den eneste, der kan ændre det. Jeg er helten i mit eget liv, ligesom jeg også selv er dæmonen. Den der ødelægger det hele.

Men ligesom i eventyr så ender alt lykkeligt…

På et tidspunkt….

Mit er bare ikke kommet endnu…

Her den anden dag, så jeg den her video om, hvor vigtig fremtiden var for denne her person, eller i hvert fald, hvordan tiden skulle bruges. Om 10 år er jeg i slutningen af 20’erne, det er jo helt sindsygt. Prøv selv at tænke over det, bare et minut eller to. Hvor er jeg om 10 år?

Om 10 år håber jeg, at jeg laver det, som jeg holder mest af at lave, måske er jeg lige blevet færdiguddannet. Måske er jeg lige blevet gift med verdens bedste mand? Who knows?

Jeg ved ikke, hvad jeg vil komme til at lave om 10 år, men alt hvad jeg allerede ved er, at jeg vil nyde livet mere end 110 %, jeg vil have skabt min helt egen verden af venskaber og helt unikke oplevelser. Lige nu er jeg snart færdig med det første år på gym, og jeg tiden er da gået hurtigt. De næste mange år vil stå på at færdigøre gymnasiet efterfulgt af universitet, måske først et sabbatår eller to?

Når jeg så småt tænker tilbage på de 10 år der lige er forsvundet, har der både været gode og dårlige og vidunderlige situationer. Jeg ved endnu ikke, hvor vil jeg være om ti år. Måske flyttet til storbyen eller flyttet på landet, måske er jeg flyttet til et helt nyt land. Alt, hvad jeg håber på er, at jeg lever et lykkeligt liv!

Hvad laver du om 10 år?

Hold da op, hvor jeg dog bare elsker det her vejr! Solskin, lyseblå himmel og ingen skyer! De sidste par dage har været rolige og afslappende – dog med en del afleveringer – men primært har jeg bare været her hjemme og har passet og plejet mig selv, hvilket har resulteret i et par dage med løst siddende tøj – men man kan stadig have afslappende tøj på og føle sig pæn og lækker på samme tid, ikke?

Jeg ved ikke om I kender det, at man føler sig nøgen, selv om man egentligt har tøj på? Nu hvor jeg har haft et par off-dage, så har make-uppen været sat på hylden for en tid, hvilket er godt nok, men gud, hvor jeg føler mig udsat, da jeg normalt ikke viser mig til omverdenen uden make-up, men det er vel noget man må vende sig til ikke? For som de fleste siger: “Du er meget pænere uden”!

I har sikkert lagt mærke til, at hvert eneste indlæg er “fyldt” med billeder, der er i hvert fald 3-4 stykker. Jeg elsker at tage billeder. Portrætter, figur-billeder, billeder af forskellige elementer, som I nok har lagt bare lidt mærke til. Ud over at tage billeder elsker jeg også at se på dem, i sær billederne af de der lækre fyre nede fra syden med lækker solbrændt hud og nøddebrune øjne. Numnum! Indrøm det nu bare, du elsker da også at kigge på dem? Bare lidt?

Men i hvert fald, så skal der intet andet end et lækkert billede på instagram til at få min dag til at blive bare lidt bedre. Og hvis jeg selv kan få taget et godt billede til min profil – så kan det da ikke blive bedre! Vel?

Nogle dage elsker jeg simpelthen at komme ind på bloggen og gennemlæse hvert eneste indlæg. Jeg ved ikke hvorfor, men dét, at jeg kan se, at der bare er et par stykker, som har læst med, gør mig mere end lykkelig. Jeg havde aldrig nogensinde regnet med, at få en blog, som denne! I gør mig så glad! Også bare den tid vi går i møde er med til, at jeg bliver gladere og gladere!

Og jeg skal selvfølgelig takke dig, for at du er den du er, og jeg er så taknemlig for, at du gider bruge din tid til at læse og følge med på bloggen!

Et af mine store ønsker er, at jeg kan møde hver eneste af jer som læser med! At snakke med jer, eller bare vide, hvad I kan lide at læse, så bloggen kan blive endnu bedre end den er i forvejen!

You deserve to live life and to be loved by your beloved!