Alle har dage, hvor de føler sig ubrugelig og uvirkelig, men så længe vi tænker på, at det er os som er heltene i vores eget liv, så skal det nok gå.

Til hverdag hader jeg at stå tidligt op, men ikke i dag, selvom jeg så Eurovision Song Contest det meste af natten. Det gode ved at være oppe før alle andre er, at man har huset for sig selv – der er en slags ro over det. Især når man kan høre fuglene fra de åbne vinduer.

Det, at hele huset er stille, fylder mig med en eller anden slags fred. Jeg bliver mere afslappet og tænker ikke nær så meget over de forskellige ting, som jeg til dagligt tænker over.

Til hverdag er der nogle bestemte tanker som altid kommer tilbage – lige meget om jeg har det godt eller alt er ved at falde fra hinanden. Tanker om, hvordan jeg skal klarer den kommende dag og om jeg stadig vil være til stede om aftenen. Jeg ved ikke, hvad det er der gør, at jeg tænker sådan, men ja, det er jo på den måde min hjerne har lyst til at virke.

Her i formiddag gik det op for mig, at det faktisk ikke kun er mig, der har det dårligt med sig selv og livet. Til tider så har jeg nogle fantastiske dage og andre, hvor jeg helst vil være blevet hjemme under dynen – hvilket nogle dage har overtalt mig til at blive hjemme og bare have ondt af mig selv. Men sådan skal det jo ikke være. Jeg har ikke lysten til at skulle være hjemme og lave ingenting. Til tider så svigter kroppen altså og de skæve tanker overtager. Det er tit på de her tidspunkter, hvor jeg egentligt ikke kan mere og overvejer lidt af hvert.

Det her indlæg skulle egentligt have været oppe søndag aften, men i stedet for kommer det op her til aften. Jeg ved ikke, hvad det var, som stoppede mig fra at dele det, måske fordi jeg føler, at en stor del af mig kommer frem, altså, hvordan jeg virkeligt har det med livet og sådan.

Ikke, at der er kommet noget nyt frem, men bare det, at jeg nævner det sådan lige frem. Det var egentligt ikke min plan, at jeg ville skrive det lige nu, men ja, frem kommer alting. Det er bare lige hvornår.

Efter at have gået igennem en del her på det seneste, er jeg blevet enig med mig selv i, at der skal ske ændringer i den måde jeg tænker på og den måde jeg reagerer på. Måske er det på tide, at der sker noget? At jeg begynder at tage mig sammen og virkelig råber efter hjælp, når jeg har brug for det? Men jeg er jo den eneste, der kan ændre det. Jeg er helten i mit eget liv, ligesom jeg også selv er dæmonen. Den der ødelægger det hele.

Men ligesom i eventyr så ender alt lykkeligt…

På et tidspunkt….

Mit er bare ikke kommet endnu…

Jeg ved ikke med jer, men jeg har det nogle gange som jeg tager livet forgivet og egentligt ikke tænker over de ting, der måske skulle tænkes lidt mere over. Til tider kan jeg sidde og virkelig føle, at jeg egentligt ikke har fortjent de ting, som jeg har. Jeg har også dage, hvor jeg virkeligt hader mig og egentligt ikke rigtigt har lyst til noget som helst. Og når jeg så har det sådan, har jeg det med at “straffe” mig selv. Selvom jeg egentligt ikke gør det med bevidst så får jeg det på en måde bedre ved at føle, at jeg er nødt til at kæmpe lidt mere, og så kan jeg blive ved på den måde i jeg ved ikke hvor lang tid. Men sådan skal det jo ikke være. Der er ingen, der har fortjent at have det sådan, selvom jeg godt kan føle, at det er det jeg har fortjent, for at tage de små glæder jeg har i livet forgivet, men ja, det er sådan jeg er.

   Men, hvad er et godt liv egentligt? Jeg kan ikke svare på det, for indtil videre så ved jeg det ikke. Jeg kan ikke sige, at hvis du gør sådan og sådan, så får du det godt eller på den her måde får du et perfekt liv. I det hele taget så gælder det om, at man skal lære af de mange fejl, som vi begår her i livet. Måske det føles rigtigt i starten, men senere hen føles det forkert? Det er kun dig selv, som kan bestemme, hvordan det føles og om det er rigtigt, fordi ikke alle føler det samme om de samme ting.

   Livsglæde er noget jeg har fået som tiden er gået, eller det er i hvert fald noget jeg ved, at jeg vil finde på et tidspunkt. Måske i morgen eller om 10 år?

  Når jeg har det godt, så har jeg det med at være mere taknemlig for de ting som jeg har fået. Nogle gange så glemmer jeg bare at vise det – især glemmer jeg at fortælle de personer som betyder sindsygt meget for mig, at de faktisk er nogle som jeg ikke ønsker ud af mit liv, fordi de er med til at fuldføre det. De er med til at gøre mig til hende jeg er. Selvom jeg tit glemmer det. Der er specielt to personer som gør, at jeg føler mig virkelig og måske jeg skulle takke dem for det engang i morgen, eller bare når jeg ser dem?

   Det er ikke alting, man har lyst til at være taknemlig for, men når man så tænker tilbage på de ting , kommer jeg i hvert fald til at tænke, at det måske var okay, det jeg gjorde den gang, men hvem ved?

   Det vigtigste er, at man husker ikke at tage livet forgivet og nyde det, for man ved aldrig, hvornår ens sidste dag er kommet.

Her den anden dag, så jeg den her video om, hvor vigtig fremtiden var for denne her person, eller i hvert fald, hvordan tiden skulle bruges. Om 10 år er jeg i slutningen af 20’erne, det er jo helt sindsygt. Prøv selv at tænke over det, bare et minut eller to. Hvor er jeg om 10 år?

Om 10 år håber jeg, at jeg laver det, som jeg holder mest af at lave, måske er jeg lige blevet færdiguddannet. Måske er jeg lige blevet gift med verdens bedste mand? Who knows?

Jeg ved ikke, hvad jeg vil komme til at lave om 10 år, men alt hvad jeg allerede ved er, at jeg vil nyde livet mere end 110 %, jeg vil have skabt min helt egen verden af venskaber og helt unikke oplevelser. Lige nu er jeg snart færdig med det første år på gym, og jeg tiden er da gået hurtigt. De næste mange år vil stå på at færdigøre gymnasiet efterfulgt af universitet, måske først et sabbatår eller to?

Når jeg så småt tænker tilbage på de 10 år der lige er forsvundet, har der både været gode og dårlige og vidunderlige situationer. Jeg ved endnu ikke, hvor vil jeg være om ti år. Måske flyttet til storbyen eller flyttet på landet, måske er jeg flyttet til et helt nyt land. Alt, hvad jeg håber på er, at jeg lever et lykkeligt liv!

Hvad laver du om 10 år?

Sikke en lækker dag det har været! Sol, fuglesang og spirende blomster. I dag har været en helt fabulous dag med venner/veninder og familien, så meget som jeg har nået at se dem i dag. På vej hjem her til aften tog jeg et smukt billede. Jeg synes, at det spiller en rigtig stor rolle her i hverdagen, at man nyder de små øjeblikke, som gør en lykkelig!

Citater er lige pt. en stor inspiration for mig. Især dem der handler om livet, og de små glæder i hverdagen.

“In three words I can sum up everything I’ve learned about life: It goes on!”
– Robert Frost

I går var jeg inde og se “Teorien Om Alting”. Det var virkelig en tankevækkende film og kan helt klart anbefales! Hvis du har tiden til det, synes jeg, at du skal tage ind og se filmen om Stephen Hawking, som bliver spillet af en fabulous skuespiller, som faktisk vandt en Oscar for rollen i denne film!

Men som I har set, har jeg været så heldig at få taget et par billeder til bloggen..! – ikke de bedste, – jeg er jo ikke professionel model – men ja, dt pyntr jo altid med t par billeder, og nu hvor solen er fremme, er det bare at tag det lille kamera med ud og få skudt et par billeder!

Dagens outfit består af en grå blazer fra mbym, et par mørkeblå jeans, og en t-shirt med print. Husk nu at nyde solen og det gode vejr!

Vi ses i næste uge!