Jeg orker ikke mere..!

Som årene er gået har jeg været igennem en masse. En af de mange tusind ting er mobning. Mobning er og bliver det værste man kan blive udsat for. Ikke bare fordi man bliver langsomt brudt ned, men man bliver også ødelagt. Ikke kun fysisk, men også psykisk. Jeg er endt med at tænke i de samme baner som dem, der har mobbet mig.

Jeg har altid været hende den forsigtige, som altid har gemt sig på sit værelse – i hvert fald uden for rækkevidde for sine medmennesker. Måske det har været det dummeste jeg nogensinde har gjort, men det har også været med til at gøre mig til den person jeg er i dag!

Jeg går tit og tænker over fortiden. Jeg vender og drejer forskellige situationer på alle mulige måder der er. Jeg prøver tit at finde en løsning på alle andres problemer, før jeg egentligt begynder at tænke over mine egne. Nok fordi jeg er lidt ligeglad med mig selv. Alt hvad jeg ønsker er, at mine medmennesker er glade og har det godt. Først når det er sket begynder jeg at tænke på mig selv.

På en eller anden måde er det godt at kunne tænke på sine medmennesker, men nogle gange kan ens eget liv være meget – og jeg mener rigtig meget – vigtigere end andres. Det, at man har det godt med sig selv. Tør se sig selv i øjnene og tænke: “Jeg kan godt”. Når jeg kan det, så ved jeg, at jeg har det godt!

Livet handler om, at man har det godt, men der er op- og nedturer. Livet er en rutchebane. Nogle gange går det rigtigt godt og andre er jeg ved at bryde sammen. Jeg er ved at få nok, af at folk skal behandle hvert eneste menneske på hver sin måde! Tag dog og vær venlig – selvom om du hader personen.! Det kommer man længst med!

“Behandl andre som du selv vil behandles!”